Professionelt flyttefirma

Uanset om din virksomhed skal flytte til nye lokaler, om lageret skal udskiftes med et større, eller om du skal flytte fra lejlighed til hus, kan vi være behjælpelige. Vi har både medarbejdere, der er specialiseret i erhvervsflytning, og medarbejdere, der er specialiseret i flytning af privat indbo.

Læs mere om privat- og erhvervsflytning her.
Vi flytter i princippet alt. Vi har mange flyttebiler tilknyttet, og hvis indboet eller godset er af en særlig størrelse, har vi en række samarbejdspartnere, vi kan trække på, i forhold til flere biler eller lastvogne.

Du kan derfor roligt kontakte os, uanset størrelsen eller mængden af gods eller indbo, der skal flyttes. Selvfølgelig er vi specialister i at flytte, men vi tilbyder meget mere end det. Hos os kan du også få hjælp til at ommøblere, få fragtet gods ud af landet, få rengjort og klargjort og få lageropbevaret dine ting.

Vi tilbyder lageropbevaring
Er der en periode imellem, at du fraflytter den ene bolig og indflytter den næste, kan vi tilbyde billig lageropbevaring i mellemtiden. Det betyder, at vi henter dine ting og opbevarer dem på lageret, indtil du skal bruge dem. Så kommer vi selvfølgelig og bære dem ind som ved en helt almindelig flytning. Har du behov for længerevarende opbevaring af indbo eller inventar, kan du kontakte os for at høre nærmere om mulighederne.

Du kan også få rengøring og klargøring
Flytning af ejendom eller bolig kræver som regel en del rengøring og klargøring, så de nye ejere eller lejere kan overtage i god stand. Vi tilbyder derfor også at rengøre og klargøre, når vi har flyttet – det er nemmest for dig, når vi alligevel er der.

Køb af dødsboer
At rydde op og ud efter en afdød er sjældent noget, man som efterladt ser frem til. Vi har mangeårig erfaring med at pakke ned og flytte, og vi køber gerne indboet til videreformidling. Det betyder, at du slipper for en tung byrde og kan koncentrere dig om de andre praktiske ting, der skal tages hånd om. Vi kan endda hjælpe med at gøre rent efterfølgende, så du overtager boligen i salgs- og indflytningsklar tilstand.

At vi tilbyder en allround-løsning er nemt og bekvemt for dig, og det, synes vi, er vigtigt.
Når én af vores medarbejdere kommer ud for at bese ejendommen og indboet, kan du give informationer om nedpakning og flytning. Du kan f.eks. fortælle, hvor de forskellige kasser og møbler skal placeres i den nye bolig eller i de nye lokaler. På den måde kan du nemt sætte dig ned på den nærmeste café og drikke en kop kaffe eller ordne nogle ærinder, mens vi klarer flytningen. Vi skal nok give besked, når vi er færdige. Bliver vi i tvivl om noget undervejs, hører du fra os.
For os er gennemskuelighed vigtigt.

Derfor har vi lavet en prisberegner, hvor du kan se, hvad det vil koste at få flyttet en enkelt genstand eller et samlet indbo. Priserne på et samlet indbo er vejledende, så du, allerede inden du kontakter os, har en idé om, hvad din flytning vil koste. Ønsker du et konkret tilbud, kommer vi ud og ser indboet og tager en snak om dine ønsker, så flytningen lever op til dine krav.

Vi tilbyder forskellige pakkeløsninger afhængigt af forskellige parametre, herunder mængden af indbo, om du selv pakker ned, om du hjælper til eller overlader arbejdet til os, samt afstanden, som indboet skal flyttes. Som udgangspunkt bliver det billigere for dig, jo mere du selv hjælper til. I de fleste tilfælde sender vi en bil med to flyttemænd ud, men i nogle tilfælde, hvor inventaret er pakket og klart, og hvor I er flere til at hjælpe til, kan vi nøjes med at sende en enkelt. Andre gange sender vi flere biler og mænd afsted, hvis der er tale om store mængder indbo eller lange distancer.

Vi finder dog altid den løsning, der passer dig bedst.
Hos Danmarks Flyttemand samler vi på tilfredse kunder. Det gør vi, fordi en virksomhed kun eksisterer så længe, der er kunder. Og fordi at tilfredse kunder kommer igen og videregiver anbefalinger. Vi lever af at flytte, og vi ved, at det er vigtigt for dig, at vi passer på dine ting. Så det gør vi. Ved hver eneste flytning. Du kan trygt overlade dine private ejendele til os. Vi lover, at de kommer frem i god behold.

Vil du have bekræftet ovenstående, kan du se vores mange positive anmeldelser på Trustpilot.



Anmeldelser